Hagia Sofia (Den hellige visdom) er en kirke, der blev bygget i årene omkring 537 efter Christi angiveligt på foranledning af kejser Justinian. To tidligere katedraler har stået på stedet, men er blevet ødelagt. Den første blev bygget i år 346 af Konstantin II, og begge blev ødelagt af brand under revolter. I de følgende tusind år var bygningen verdens største rum, og den er stadig blandt de største rum i verden.
Kirken var den græsk ortodokse kirkes centrum, og hjemsted for patriarken af Konstantinopel. Efter tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev kirken ændret til en moske, men i 1935 åbnede den som museum. Arkitekterne angives at være Anthemios fra Thralles og Isidoros fra Milet.